Sammen bygger vi LIV i Lund
3.166.554 kr. er sikret. Vi skal sammen rejse 30.000.000 kr til nye rammer for kultur og idræt.
Der er stadig langt til målet. Medlemmer, lokale bidrag, sponsorater og fondsstøtte er afgørende for, at vi kan realisere LIV i Lund.
Vil du være med?
Bliv aktivt medlem eller støt os som fan. Lokale foreninger, organisationer og fællesskaber kan blive medlem gratis.
LIV i Lund
Lad os sammen bygge nye rammer for flere fællesskaber ved sportspladsen i Lund
Nye rammer ved hallen
Lund skal vokse med liv - ikke kun huse
Lund mangler et naturligt samlingspunkt, hvor vi mødes på tværs af generationer, interesser og hverdagsliv.
Formålet med LIV i Lund er derfor at skabe rammerne til nye, inkluderende fællesskaber.
Udgangspunktet er det nuværende halområde i Lund, hvorfra målet er et nyt, fælles mødested, der inkluderer:
en ny hal med moderne faciliteter
multifunktionelle fællesskabsrum
fleksible aktivitetszoner
inviterende områder
plads til både idræt, kultur og hverdagsliv
Eksempler på færdigt projekt
Vi vil udvikle det eksisterende halområde i Lund til et levende, inviterende og inkluderende samlingspunkt for hele lokalområdet:
- en ny hal med moderne faciliteter
- multifunktionelle fællesskabsrum
- fleksible aktivitetszoner
- inviterende områder
- plads til både idræt, kultur og hverdagsliv
Vi kommer kun i mål sammen
Støt projektet på flere måder.
Vi håber på stor opbakning på vores Facebookside, hvor vi vil opdatere med nyt i projektet, afholde auktioner, konkurrencer osv. Jeres engagement er især vigtigt for at kunne vise kommunen, at byen bakker op.
166.554 gange tak! 
Over 166.000 kr. samlet ind til LIV i Lund
Vi er både stolte, glade og dybt taknemmelige.
Det foreløbige resultat af sponsorløbet, som Lundskolen arrangerede til fordel for LIV i Lund, har nu passeret 166.000 kr.
Det fantastiske resultat er først og fremmest skabt af de mange børn, der har løbet, og den enorme opbakning fra forældre, bedsteforældre, familie, venner og alle jer, der har valgt at sponsorere et eller flere børn. Også en stor tak til de lokale virksomheder, der har valgt at bakke op om initiativet.
En helt særlig tak skal lyde til alle børnene. I gav alt, hvad I havde, og viste, hvad fællesskab, vilje og engagement kan skabe.
Vi vil samtidig rette en stor tak til Lundskolen for et fantastisk samarbejde og for at gøre sponsorløbet muligt.
De indsamlede midler kommer til at bidrage til udviklingen af LIV i Lund og de mange aktiviteter og fællesskaber, vi sammen ønsker at skabe i lokalområdet.
Af hjertet tusind tak til alle, der har været med til at gøre dette muligt. Sammen skaber vi LIV i Lund. ❤️
Indsamling
Vi vil snarest muligt få almindelig indsamling op at køre, så vi kan få befolkningen i Lund og opland på banen samt vores mange lokale virksomheder.
For hver krone vi samler ind, bidrager kommunen med det samme beløb, når indsamlingen er afsluttet.


